5 circle logo.png

Hej

 

WoodMee® er et værktøj til leg og læring, samt et smukt og unikt home décor til at udtrykke din personlige kreativitet. Bygget på et fundament af bæredygtighed, uimodståelighed i design og ganske enkelt god leg og læring for børn og legende voksne. Designet i Danmark, produceret bæredygtigt i certificeret materialer.

WoodMee® blev skabt i 2020, ud fra 25 års erfaring med at designe og innovere produkter for verdens største lærings- og legetøjsfirmaer – produkter og platforme der i dag bliver brugt af millioner af børn verden over. Herigennem viste dette med at skabe noget, at bygge noget gennem leg, sig som et universalt sprog, et værktøj der udruster børn til at blive hele robuste mennesker og bygge deres egen og fælles fremtid.

 

For at få det destilleret ned til et værktøj og legetøj du vil elske og have det fornøjeligt med, er WoodMee® skabt ud fra 3 enkelte principper:

 

BYG for at LEGE

Med det formål at lege frit uden forudbestemte mål eller regler.

BYG for at BYGGE

For glæden ved at skabe og frembringe det du forstiller dig.

BYG for at LÆRE

Mens læring ubevidst finder sted, gennem det at materialisere dine tanker.

 

Woodmee® er inspireret af naturen, kulturer​ og læring gennem leg, og opstår derigennem som et tidløst, klassisk værktøj og legetøj. Gennem tid og brug vil Woodmee® ældes med ynde,  patinere på smukkeste vis og blive holdt af og holde gennem generationer.

WoodMee® er en vej for en bæredygtig fremtid, for design og produktion af værktøjer til leg og læring.

Velkommen til WoodMee®

Jesper Elling

under2.png
The_Aeroplane white background.png